Historien

1901 – 1909

Atletikken i Skive startede som en underafdeling af Skive gymnastik- og boldklub (senere Skive Idrætsklub – SIK). Denne blev stiftet d. 28. marts 1901, og som klubbens første formand valgtes kommis I.P.N. Schytte. Han forlader dog Skive allerede året efter og afløses så af bankdirektør V. Müller.

I starten var det kun gymnastik og kricket, som var på programmet, men allerede i 1904 begyndte atletikken at vinde tilpas. I 1904 var også året hvor klubben bliver medlem af Dansk Idrætsforbund (DIF)

Klubbens anden formand V. Müller forlod posten i 1907 og blev senere udnævnt som æresmedlem i SIK. Hans afløser blev apoteker Johannes Møller. Han forlod dog byen allerede samme år, og SIK måtte atter lede efter en ny formand. Som SIK’s fjerde formand blev typograf Abilgaard Jacobsen valgt.

I 1908 var man i SIK kommet op på 71 medlemmer – 45 aktive og 26 passive. Samme år byggede man et nyt klubhus – et arbejde som blev udført af klubbens egne medlemmer.

1910 – 1919

I juli 1910 stod man i atletikafdelingen overfor den til dato største udfordring. For første gang i historien arrangerede SIK’s atletikafdeling med tilladelse fra Jydsk Atletikforbund et åbent stævne for medlemmer under DIF.

I 1913 forlod formand Abildgaard Jacobsen Skive. For sin store indsats blev Abildgaard Jacobsen udnævnt til æresmedlem. Flere store begivenheder var sket i hans formandsperiode. Bl.a. kan nævnes det nye klubhus og klubbens første store åbne atletikstævne i 1910. Abildsgaard Jacobsens afløser blev den unge initiativrige Bernhard Fogh, der året forinden var blevet valgt i bestyrelsen.

I 1914 indledte man et samarbejde med Viborg FF. Det var et samarbejde der varede i mange år, og som gjorde god reklame for atletikken i befolkningen.

I 1917 var året hvor man afholdte det første klubmesterskab i atletik. W. Jannson blev klubbens første tikampsmester. I 1917 afholdte man desuden det første Frederiksdalløb. En stor begivenhed, som blev overværet af 2000 tilskuere.

I 1918 afholdte man klubbens andet nationale stævne under DIF. Der var stor interesse i byen omkring dette arrangement, som havde deltagelse af 80 atletikfolk fra 13 foreninger, hvor flere af denne periodes største danske atletikstjerner var mødt op. Fremover begyndte man desuden at afholde atletikstævner for ungdommen, hvilket ligeledes blev en stor succes.

I 1919 vandt SIK på hjemmebane overlegent det årlige opgør mod Viborg FF. Den nye løbebane var stærkt medvirkende til mange gode resultater. Samme år gik man også i gang med en større udvidelse af klubhuset. Dette klubhus blev senere flyttet til det nuværende stadion i forbindelse med indvielsen i 1944. I dag står klubhuset der stadigvæk og bruges endnu til bl.a. klubfester.

1920 –1929

I 1920 rundede man i SIK 300 medlemmer. Samme år indførte man "sportsdagen", der indledtes med musik i gaderne. Efter en lang dag med forskellige idrætskampe afsluttedes der med fyrværkeri. Dette blev en stor tilbagevendende begivenhed i byen, som vakte stor interesse blandt befolkningen. Arrangementet skulle bl.a. medvirke til at skaffe SIK nye medlemmer og økonomiske midler til idrætsarbejdet.

På generalforsamlingen i oktober måned blev der omdelt et blad, der var tænkt som et bindeled mellem bestyrelsen og medlemmerne. Bladet var gratis det første kvartal, og vakte stor begejstring. Det var derefter bestyrelsens håb, at medlemmerne derefter var villige til at støtte bladet med en "lille skilling", men på grund af faldende interesse gik bladet i sig selv igen.

I 1921 fejrede man 20 års jubilæum. Det skete anden påskedag, hvor 250 mennesker var samlet i teatersalen. Formand Bernhard Fogh bød forsamlingen velkommen, hvorefter han fortalte om de seneste tyve års begivenheder. Den tidligere formand Müller fik æren af at afsløre SIK’s nye fane, som blev modtaget med stor begejstring. Senere på aftenen fik han, sammen med den anden tidligere formand Abildsgaard Jacobsen fornøjelsen at blive udnævnt som æresmedlemmer, og modtog også klubemblemet med guldkrans.

I jubilæumsåret 1926 havde klubben 761 medlemmer bestående af 545 aktive, 241 passive og 2 æresmedlemmer. 25 års jubilæet blev fejret d. 28. marts i teatersalen, hvor 160 mennesker var mødt op til spisning og taler af bl.a. Bernhard Fogh og borgmester Michael Nielsen. Der var i dette jubilæumsår gjort noget specielt ud af den årlige sportsdag, men desværre silede regnen ned det meste af dagen. En af højdepunkterne den dag var fodboldkampen mellem SIK og et hold fra Kiel, som tyskerne vandt 4-1. Året efter i 1927 hjemførte Johannes Sindberg ikke mindre en fire jyske mesterskaber. Også løberen Axel Nielsen blev jysk mester, idet han løb 5000 m i tiden 16.18,5. To år efter bliver Johs Sindberg igen jysk rekord. Sindberg bliver senere på året udtaget til at præsentere Jylland i landsdelskampen og bliver nummer fire i kuglestød.

1930 – 1939

1930 var et vanskeligt år pga. voldsom arbejdsløshed og generel lavkonjuktur. Klubbens økonomi var mærket deraf, og det var tid til at skifte formanden ud. Det lykkes dog at få formandsposten besat af en virkelig dygtig mand, og det viste sig senere, at han kunne rette op på økonomien og endda mere til. Hans navn var H. E. Witt. Den 29. marts 1931 fejrede man klubbens 30 års jubilæum med et stort arrangement, der var idrætskampe om dagen og fest om aftenen. Senere samme år fik Skive tre titler i hus ved de jyske mesterskaber.

I 1934 valgte H. E. Witt at fratræde som formand. Mange opfattede det som en stor beklagelse, da han havde fået klubben dårlige økonomi vendt. Inden han kom, havde man overvejet at opløse klubben pga. den dårlige økonomi. H. E. Witt´s afløser blev kassere Østergård Pedersen, som tidligere var topsprinter. Han var klubbens syvende formand. Østergård Pedersen fik ikke lang tid som formand. Han blev to år efter afløst af redaktør C. A. Hansen, men C. A. Hansen tid som formand blev endnu kortere. I 1936 meddelte han, at han pga. byrådsvalget ønskede at trække sig tilbage både som formand og bestyrelsesmedlem. Han havde posten i tre måneder. Hans afløser blev guldsmed Ejnar Melgaard, og en stor del af hans arbejde blev fokuseret på planerne om et nyt stadion.

1940 – 1949

Ejnar Melgaard ønskede ikke genvalg, da hans periode var slut, så man måtte finde en afløser. Det blev gas- og vandmester Ingvard Andersen, og han startede sin formandspost i en trængt periode. Besættelsenhavde sat sine spor, og arbejdet med det planlagde stadion voldte problemer. Bl.a. gymnastikafdelingen blev berørt, da gymnastiksalene på grund af besættelsen var blevet beslaglagt til "andet formål".

På trods af den svære tid besluttede man i 1941 at fejre SIK´s 40 års jubilæum. Sammenholdet i klubben var virkelig godt under de trængte forhold, og jubilæumsfesten bar også præg heraf. Selvom der var krig, oplevede atletikafdelingen voksende tilgang af medlemmer, idet mange havde lyst til at prøve kræfter med idrætsmærket.

I 1944 var den altdominerende begivenhed stadionindvielsen. Næsten 4000 mennesker mødte op til indvielsen, og det foregik grundlovsdag. Formand Ingvard Andersen bød velkommen, hvorefter stadion officielt blev overdraget til SIK af formanden for gade- og vejudvalget. Der blev holdt en masse taler. Der blev afholdt et stort atletikstævne, som havde deltagelse af mange af de stærkeste udøvere fra hele landet. Efterfølgende spillede SIK´s fodboldhold mod AGF, men Skive tabte. Det hele blev afsluttet med spisning i håndværkerforeningen. Ingvard Andersen stoppede efter fem år på posten, pga. helbredsmæssige årsager. Han afløser blev lære Damgaard Møller, som tidligere havde været fremtræden atletikudøver.

I foråret 1945 beslaglagde tyskerne stadion, og det greb forstyrrende ind i idrætsarbejdet. Det varede dog ikke længe, før de tyske besættere var væk, og 5. maj var Danmark frit igen. Mange af modstandsfolkene var fra klubben, og det glædede de sig over. Desværre mistede to medlemmer livet i frihedskampen. De blev mindet af formanden Damgaard Møller. I 1946 var medlemstallet oppe på ca. 900, og medlemsbladet SIK så igen dagens lys efter tyve års pause. I 1948 trådte Damgaard Møller tilbage, og han blev afløst af Markwal Laursen, som trådte tilbage i 1949. Efter ham blev politibetjent Brendstrup Pedersen formand.