Skovtrold løbet
SKOVTROLDELØBET 2023
Alle er velkomne. Løbet er for alle, hurtig som langsom. Det er et udholdenhedsløb, men du kan også være en del af den gode stemning, og den skønne skov, og bare løbe én omgang.
Der vil være spisning om aftenen på Det Italienske Bøfhus i Skive. Tilmelding til spisning til Keld på 40 14 90 69 senest onsdagen før d. 28. juni
Tilmelding til Skovtroldløbet
Tilmelding med udlevering af startnr er senest ½ time før start på Resenlundbakken ved start.
Du skal helst tilmelde dig online
Klik her for online tilmelding
Du kan tilmelde dig helt op til kl 13.15 på løbsdagen. Du får svarmail med dit startnummer retur. Du hjælper os ved at tilmelde dig online, men det er også muligt at eftertilmelde sig på Resenlundbakken.
Starttidspunkter
Der er 3 mulige starttidspunkter.
Start 8.00 og kl.10.00 og kl. 13.15.
Hvis du starter kl. 8.00 kan du også deltage i konkurrencen og dermed skovtroldepokalen, og du får medalje ligesom alle andre.
Løbere der starter kl. 13.15 må løbe så længe der er løbere fra tidligere starttidspunkter på ruten.
Deltagerliste opdateres løbende
Start og Mål
Resenlundbakken, Strandvejen 9c, 7800 Skive. Kør via Havnevej til Strandvejen ved havnen
Der er en stor resultattavle, så der er noget at se på for både løbere og tilskuere.
Der er musik og kaffe ved start/mål.
Det er desuden muligt at købe øl og vand for deltagere
Væske/Fortæring. Der er vand, frugt og energibarer til alle løbere midt på ruten
Pris. Løbet er gratis for Skive AM og Pinen og Plagens medlemmer. For andre koster det 100 kr se betaling andet steds. Pengene betales på dagen.
Diplom/medaljer. Der er diplom til alle, som du kan udskrive fra resultatlisten på nettet. Til festen om aftenen vil der være overrækkelse af medaljer og pokaler. Løber du efter medalje kan du få bronze ved at løbe 4 omgange. Sølv og guldmedalje er 7 og henholdsvis 10 omgange i skoven. Skal du ikke med til festen får du selvfølgelig medalje og evt pokal med hjem når din løbetur er slut.
Resultater : Ved hjælp af chip tidtagning bliver resultater løbende opdateret under løbet. Se resultater via link øverst på siden til venstre
Pokal. Der er pokal til den herre og den dame der løber flest omgange. Desuden er der en vandrepokal (Den store Skovtroldepokal) til den der historisk set, har løbet flest omgange. Lige nu Annfinn Halsagaard med 18 omgange (knap 78 km løbet 2014). Løbet lukke kl 17.00. Dvs ingen registrering af tid efter 17.00. Vandrepokal kan kun vindes af klubmedlemmer, dvs du skal have været medlem dette og foregående år.
Handicaptid/Maxtid. Der er en max. tid, som du skal holde dig under, når du løber Skovtroldeløb. Tiderne er
for Kvinder :
11-14 år 33 min. – 15-18 år 28 min. – 19-30 år 27 min. – 31-39 år 30 min. – 40-49 år 33 min. – 50-54 år 33 min. – 55-59 år 34 min. – 60-64 år 35 min. – 65-69 år 36 min. – 70-74 år 38 min. – 75 år + 39 min.
for mænd :
11-14 år 27 min. – 15-18 år 25 min. – 19-30 år 24 min. – 31-39 år 25 min. – 40-49 år 26 min. – 50-54 år 26 min. – 55-59 år 27 min. – 60-64 år 28 min. – 65-69 år 31 min. – 70-74 år 33 min. – 75 år + 34 min.
Omgangene skal løbes på de for personen gældende (aldersklasse) omgangstider. Din alder der bruges er den alder du fylder i indeværende år.
Omgangstiderne bliver sammenlagt, hvorved man i slutningen kan drage fordel, hvis man i starten af løbet har præsteret et par lidt hurtigere omgange.
Ruten er ca. 4,35 km lang, og går rundt i kanten af krabbesholm Skov. Den er forholdsvis kuperet med 80 højdemeter pr omgang - så det er en udfordring, men man kan også vælge at gå en del af ruten. Klik her og se ruten
Spørgsmål til Keld Vejlgaard
40 14 90 69