Kategorier
Orientering Orientering foto

Flot 3. plads til Bjørn i orienteringsløb

Den blot 8-årige Bjørn Vestergaard Tandal fra Skive Orienteringsklub AMOK sluttede Midtjysk Ungdomsliga af med en flot fjerdeplads i H10. Det sikrede ham samtidig en samlet 3. plads i ligaen.

Der var både fart og spænding, da den femte og sidste afdeling af Midtjysk Ungdomsliga i orienteringsløb søndag blev afviklet i Hald Ege.

For Bjørn Vestergaard Tandal fra Skive Orienteringsklub AMOK blev det en flot afslutning på sæsonen. Den otteårige Skive-løber løb sig ind på en flot fjerdeplads i H10-klassen og var blot knap fem minutter efter vinderen.

Den stærke indsats var samtidig nok til at sikre Bjørn en samlet tredjeplads i Midtjysk Ungdomsliga.

Bjørn sluttede med 286 point i den samlede stilling, og dermed dermed kan Bjørn Vestergaard Tandal og Skive Orienteringsklub AMOK se tilbage på en flot sæson, hvor den unge løber har markeret sig blandt de bedste i den midtjyske ungdomsliga.

Den samlede tredjeplads blev kronet med en solid præstation i sæsonens sidste løb i Hald Ege – en flot præstation af den unge Skive-løber, der allerede som otteårig har vist, at han kan begå sig blandt de bedste i sin klasse.

Kilde: https://horsensok.dk/midtjysk-ungdomsliga-2026

Kategorier
Nyheder Orientering

Skive Orienteringsklub AMOK skal i oprykningsmatch

Der er lagt op til et spændende lokalt opgør, når Viborg Orienteringsklub og KaSki OK – (klubsamarbejdet mellem Skive Orienteringsklub AMOK og Karup OK) – den 27. september skal kæmpe om oprykning til 2. division mod Viborg Orienterinsklub – der nu deler førstepladsen i 3. division. Nu venter oprykningsmatchen til 2. division.

Efter årets to første divisionsmatcher står de to naboklubber helt lige på førstepladsen i 3. division med 18 matchpoint hver. Viborg OK har godt nok samlet flest løbspoint, men forskellen er så lille, at begge hold nu får chancen for at rykke op.

Den seneste match blev afviklet i Fejsø Plantage, hvor Karup OK stod for arrangementet. Det blev en særdeles våd fornøjelse for de mange orienteringsløbere, men trods regn og krævende terræn lykkedes det KaSki OK at hente en andenplads og dermed sikre sig de nødvendige matchpoint.

Flere Skive-løbere bidrog flot til KaSki OK’s resultat i Fejsø. Brian Sørensen Bugge vandt sin klasse H45B, mens Ellen Kjærgaard Brydsø blev nummer seks i D70. Inge Løvig Pedersen fulgte efter med en flot syvendeplads i D60.

Nu venter den afgørende oprykningsmatch i Silkeborg Nordskov, hvor KaSki OK og Viborg OK møde Mariager Fjord OK og Aarhus 1900 i kampen om pladserne i 2. division.

For de to naboklubber bliver det dermed en direkte duel om oprykning – og for Skive AMOK og Karup OK er der mulighed for at sætte kronen på værket efter en stærk divisionssæson.

Kilde: https://karupok.dk/HTML-filer/3%20division%2030082026.htm

Kategorier
Atletik Orientering

Nyt træningstilbud til de 4-6-årige

Der er fokus på leg og bevægelse på et nyt børnehold i Skive AM.

Som noget nyt kan børn ned til fire år begynde på et hold med fælles introduktion til atletik og orienteringsløb.

Holdet for 4–6-årige træner hver mandag fra 17.00 – 18.00 i både ude– og indesæsonen.

I den yngste aldersgruppe handler det om, at børnene får en basal forståelse af at bruge kroppen. Vi leger og har det sjovt, mens vi arbejder med motorik, balance, smidighed og bevægelse.

Børnene på holdet kommer både til at træne på stadion og i Krabbesholm Skov.

På stadion er der gode muligheder for at lege med løb, spring og kast, og i skoven bliver børnene hurtigt seje til at bevæge sig over grøfter, gennem tæt skov og op og ned ad bakker. Vi snuser også lidt til, hvordan et orienteringskort ser ud og hvad det kan bruges til.

Træningen bliver tilpasset, så der vil være passende udfordringer til hele aldersspændet.

Interesserede kan møde op på Skive Stadion til en træning eller kontakte Inge Løvig på 25 77 11 07 eller inge.loevig@gmail.com