SAM JUBILÆUM – 50 ÅR

Midtjysk Sprint Cup i Skive By – 2. maj 2026

Kom og oplev et by-orienteringsløb med fart og spænding i Skive Midtby. Tag gerne løbeskoene med og prøv selv en tur.
Sted: Rådhustorvet
Tidspunkt: 2. maj kl. 11:00 – 16:00
Flyer
Indbydelse
Instruktion, Startliste, Resultatliste

Historisk jubilæumsløb i Skive By – 2. maj 2026

Kom med på en spændende historisk rundtur i anledning af Skives 700 års købsstadsjubilæum. En del af turen går gennem Skives ældste gader, forbi historiske bygninger og byens mange skulpturer.

  • Sted: Rådhustorvet
  • Længde: Ca. 1,5 km.
  • Antal poster: 18
  • Tidspunkt: 2. maj 2026 kl. 11:00 – 15:00
  • Turen er gratis og alle er velkomne

Gå eller løb et historisk orienteringsløb i Skive.
Du vil på det historiske orienteringsløb oplev nogle af Skives mange statuer, skulpturer, gavlmalerier og den historiske toldsti.
På turen vil der være ophængt spørgsmål ved flere af posterne.
Toldstien er en lidt glemt og skummel sti på tværs af det indre Skive. Nu har den fået nyt liv – og byder på en sjov og lærerig møntjagt for hele familien i en verden af byfogeder, posekiggere, smuglere og andet godtfolk!
Udover mønterne er der 10 steder på Toldstien nedlagt dæksler med hver sin lille fortælling fra Skives historie.

Jubilæums motionsløb i Skive by – 22. maj 2026

Kom og vær med til at fejre Skives 700 års købsstadsjubilæum med et brag af et motionsløb i Skive Midtby.

Vi inviterer dig med på et løb, hvor fællesskab, bevægelse og oplevelser er i centrum.

Du kommer til at løbe gennem Skives gader, videre ud i den smukke natur ved fjorden, over Danmarks længste træbro, gennem det gamle anlæg og videre ad en rute, der viser Skive fra sin allerbedste side.

Sted: Posthustorvet i Skive
Dato: 22 maj 2026 fra kl. 14:00

Børneløb på 2km med Aage Klovn kl. 16:15
5,22km og 10,44km kl. 15:00
Halvmarathon kl. 14.30 
Marathon kl. 14:00

Pris 100kr for voksne og 50kr for børn til og med 12 år
Tilmelding hos Sportstiming