Kategorier
Orientering

Nyt træningshold i orienteringsløb efter sommerferien

Som helt ny eller let øvet i orienteringsporten, får du grundig instruktion i brug af kort og kompas.

Vi sikrer, at du først kommer alene i skoven, når du er helt tryg ved det.

Børn op til ca. 9 år, har altid en voksen med i skoven. Det er ok, at følges med andre fra holdet. Vi tilstræber at tilpasse træningen efter den enkelte deltagernes fysiske og tekniske niveau.

Træningstider efterår 2024:
Søndage i ulige uger: 1. gang 4. august.
Tidspunkt: kl. 10 – 11:15
Sted: De 2 første træningsdage i august mødes vi på Skive Stadion.

Derefter kan træning foregå i andre løbsområder i og omkring Skive. Træneren giver dig besked om mødested.

Kategorier
Events

Skiveløbet den 7. og 8. september

OBS! Løb er flyttet til lørdag og cykelløb er flyttet til søndag.

Skiveløbet er en hel weekend med motion i de naturskønne omgivelser ved Skive Fjord og Krabbesholm Skov. Der er løberuter på 9, 5 og 2,6 kilometer samt halvmaraton. Cykelruterne er på 26, 58 og 101 kilometer.

Du kan sagtens være med, uanset om du går efter at vinde eller kommer for hyggens skyld.

På pladsen er der ballonklovne, livemusik og mulighed for at købe mad og drikke.

Du kan se mere på Skiveløbets hjemmeside, hvor der også er tilmelding. Husk at tage familien eller venner og kolleger med til Skiveegnens største motionsweekend.