Presse & nyheder

Skive AM fejrer et lille jubilæum, når den danske atletikungdom indtager Spar Nord Arena i weekenden.

 

Når Spar Nord Arena i weekenden slår dørene op og inviterer den dansk atletikelite indenfor er det 25. gang der afvikles et DM i hallen – og 13. år i træk.

Så det er en erfaren arrangørklub som har påtaget sig opgaven. Men i år bliver rutinen med afviklingen udfordret. Resultatformidlingen har i mange år kørt via MARS-systemet – et system som er udviklet af en enkelt mand og det har selvfølgelig altid været et kendt faktum at det var en sårbar løsning. Aftalen var indgået om afvikling af årets stævne, men vi har forgæves forsøgt at få kontakt med manden. Det har betydet at vi ”11. time” har måttet skifte stævnesystem til et nyt app baseret system, ROSTER ATHLETICS. Det giver nye muligheder for publikum, som via appen kan følge stævne resultater live på deres mobiltelefon. Modsat giver det en stor udfordring i sekretariatet, som skal lære at håndtere det nye program - live.

DM stævnet har deltagelse af 490 udøvere fra 48 klubber. Skive AM har 22 deltagere med til DM stævnet.

I denne weekend er seniormesterskaberne blevet afviklet i Odense. Og to af de nykårede mestre er med ved DM stævnet. Den blot 15 årige Emma Kiplagat Kondrup, Kolding KFUM vandt 1500 m og er naturligvis storfavorit til ungdomsmesterskaberne. Marius Hytholm, Holte tog sejren i højdespring med 2.09 m og er at finde i juniorklassen.

Stævnet starter lørdag kl 10 og slutter kl 19, mens søndagens program er fra 9-18.

Stævneansvarlig er Karsten Sørensen – mobil 2447 0991

Presse: Annette N Jensen - 30340855

 

 

 

 

Presseansvarlig

NN

Tlf.nr.: xx xx xx xx

E-mail

 

Hovedsponsor for DM ungdom 2020