Presse & nyheder

DM Senior 26. & 27. februar og DM Ungdom 5. & 6. marts

 

DM i Atletik vender tilbage til Skive og Spar Nord Arena. Det er 14. gang at Skive står som arrangør af DM Ungdom, mens det er 12. gang seniormesterskabet afvikles i Skive.

 

Denne gang er årsagen dog ikke at stævnet har været i eksil i udlandet, som det var i 2008, da Skive for første gang stod som arrangør af mesterskaberne. Årsagen til at DM Ungdom ikke blev afviklet i 2021 var nedlukningen pga Corona. DM Senior blev i 2020 afholdt i Odense i, mens Corona delte stævnet i 2021, så det blev afholdt i tre byer.

 

Vi glæder os over at DM vender tilbage til Sparnord Arena, som i mellemtiden har fået nyt underlag. Vi vil gøre vores bedste for at skabe optimale rammer for de aktive.

 

Der har gennem årene været stjernestunder i arenaen. Sara Slott og Andreas Bube var gennem mange år de store publikumstræffere på rundbanen, mens Janick Klausen imponerede alle med sin springkraft.

 

Nye navne er trådt ind på scenen og vi glæder os til at se en række af de danske OL atleter i arenaen. Dansk sprint står stærkt – der er i denne vinter satte nye rekorder på 60 m hos både mænd og kvinder – hhv Kojo Musah og Mathilde Kramer.  Ida Karstoft med rødder i Lemvig har slået den danske rekord på 200 m, mens Benjamin Lobo Vedel igen viser storform på 400 m med ny rekord på distancen. Andreas Martinsen har takket af hos mændene på hæk, men til gengæld stormer kvinderne frem personificeret i Mette Graversgaard, der har sat dansk rekord og sammen med Mathilde Heltbech er kvalificeret til VM inde i marts. 

 

Set med lokale øjne glæder vi os til at sprinter Emil Mader Kjær forhåbentlig bliver klar til DM stævnet, så en forhåbentlig fyldt arena kan se, hvorfor han er af Dansk Atletiks store håb i sprint.

 

Vi byder pressen velkommen til Sparnord Arena.

 

Fotoakkreditering kan ske ved at maile til anj@sport.dk

 

Dansk Atletiks pressechef Christian Jørn Hansen kan kontaktes på christian@dansk-atletik.dk – mobil 30246042

 

Skive AM: Annette Nørgård Jensen – mail anj@sport.dk – mobil 30340855

 

 

 

Nyheder / pressemateriale - hent eller se med nedenstående links:

 

 

DM Ungdom

 

DM Senior

 

 

Presseansvarlig

Annette Nørgaard Jensen

Tlf.: 30340855

E-mail

 

Arrangementsansvarlig

Karsten Sørensen

Tlf.: 24470991

E-mail